Lagkage og cupcakes

Lagkage og cupcakes

Som lovet kommer der her et indlæg med opskrifterne på de kager, jeg havde lavet til Auras fødselsdagsfest.

Kagenmenuen stod på:

Chokoladelagkage med jordbær
Oreo Strawberry Cheese Cake
Banan/chokolade cupcakes
Hindbær macarons med chokolade ganache
Hvid chokolade macarons med lemoncurd

Opskriften på den fantastiske Oreo Strawberry Cheese Cake finder du her: http://copenhagencakes.com/da/2016/09/27/dm-cheesecake-cheesecake-jordbaer-oreos/

De lækre macarons kan bestilles her: http://www.cakeliciouscph.dk

Opskrifterne på den nemme lagkage og mine cupcakes får du herunder.

Chokoladelagkage med jordbær
til 20 personer

Det skal du bruge:

  • 2 pakker chokoladebunde af 3 stk. i en god kvalitet
  • 3 pakker dr. Oetker chokolade kagemousse
  • 7,5 dl mælk
  • 9 spsk kakao
  • korn fra 1 vaniliestang
  • 1 bakke jordbær
  • 100 g mørk chokolade
  • Marengs kys
  • Krymmel
  • Roser og pæoner

Fremgangsmåde:

  • Bland mælk, kagemouse, mælk, kakaopulver og vaniliekorn i en stor skål
  • Pisk 1 min. på lav hastighed og 4 min. på høj hastighed
  • Skyl jordbærrene og skær dem i tykke skiver
  • Hak chokladen groft
  • Placer første bund på lagkagefaddet
  • Fordel jordbærskiverne på adspredt på lagkagebunden, især langs kanten og i midten
  • Fordel moussen henover bunden og jordbærrene med en dejskraber
  • Drys med hakket chokolade
  • Gentag indtil alle 5 lag er lavet
  • Smør det resterende kagemouse uden på kagen med en kagespartel eller dejskraber
  • Sæt kagen og moussen på køl 1 times tid
  • Smør igen kagen op med kagemousse
  • Drys med krymmel
  • Sæt marengs kys langs kanter
  • Dekorer med blomster og evt. et kagelys lige inden servering

Banan/chokolade cupcakes
til 14 personer

Det skal du bruge:

  • 100 g smør
  • 3 modne bananer
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 æg
  • 1,5 dl sukker
  • 2 tsk vaniliesukker
  • Cupcakes papirforme og en fast cupcakeform

Frosting:

  • 200 g neutral philadelphia
  • 100 g smør
  • 150 g flormelis
  • Frugtfarve

Fremgansmåde:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft (200 grader uden varmluft)
  • Smelt smøret ved lav varme
  • Mos bananerne med en gaffel i en dyb tallerken
  • Hak chokoladen groft på et skærebræt
  • Bland mel, bagepulver og chokolade i en skål
  • Pisk æg, sukker og vaniliesukker i en skål til det er lysegult og skummende
  • Bland det hele hurtigt sammen i en skål
  • Sæt papirformene i den faste form og fyld disse (ikke helt til kanten)
  • Bag i 22-23 min. til gylden på toppen
  • Lad kagerne køle af
  • Pisk flødeost, smør og flormelis til en jævn masse og farv med frugtfarve
  • Kom frostingen i en sprøjtepose og dekorer de afkølede kager

Disse cupcakes kan sagtens bages som to små kager i stedet, i så fald skal de bare bages 50 min. i stedet. Bager du dem som en stor kage, så skal den muligvis have lidt mere. Prøv dig frem. Når kagen er gylden på toppen kan du stikke en gaffel i, hvis der ikke hænger dej ved gaflen, når du tager den op, er kagen færdig.

Denne kage er en sikker vinder herhjemme. Min mand elsker den! Hvis den skal være helt perfekt, så sørg for at bananerne er godt modne. De skal lige have lidt sorte prikker på, så er de perfekte.

 

Hokus, pokus, filiokus filiorum til vi ses igen!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagkage og cupcakes