Favoritter fra Filibabba

Favoritter fra Filibabba

[reklame]

Jeg har købt og fået de skønneste ting fra Filibabba. Det er et dansk mærke, som laver masser af lækre sager til børn. Du er formentlig stødt på det før og hvis ikke, så følg da ekstra godt med her, hvor jeg viser nogle af mine nyeste ting frem og kommer med en lille anmeldelse til dem hver især.

Jeg har tidligere skrevet om deres produkter, så hvis du vil læse mere, kan du klikke ind på disse tidligere posts: Elsker du også Filibabba? og Hokus, pokus, filiokus Filibabba!

Badeslag
Jeg elsker de her håndklæder til børnene. De er dejligt store i modsætning til dem vi havde før. Det er er en superfin og anvendelig detalje, at der er hætte på. Jeg elsker de farvestrålende badekåber, børnene har fra Filibabba, men lige til håndklæderne som altid hænger fremme, er det skønt, at man også kan vælge mere afdæmpede farver. Jeg skal helt sikkert have nogle flere sæt af de er badeslag til ungerne.

Kapok dyne og pude
Kapok puden er guld værd, og vi manglede virkelig en god pude til Hector før, vi fik den. Der er ingen tvivl om, at jeg skal have købt en til Aura også. Vi er også glade for kapok dynen, som Aura har sovet med, men den fylder enormt meget i hendes lille tremmeseng, da det er en juniordyne, og den er enormt “puffy” ift. silkedynen, hun sov med før. Jeg synes også, hun bliver lidt varm i den, men vi har også meeeget varme børn. Jeg tror, det hjælper når hun kommer over i en juniorseng, og der kommer mere luft omkring hende. Hvornår kom jeres børn i juniorseng? Jeg tror stadig, det er lidt for tidligt for Aura. Anyways – nu har vi byttet lidt rundt, så Hector har den nye dyne fra Filibabba, og det fungerer alletiders.

Muslin sengesæt
Her får du sengetøj som er smørblødt og i topkvalitet. Meget mere er der faktisk ikke at sige til det. Det fås selvfølgelig i alle mulige skønne farver.

Bambus spisesæt
Det her spisesæt er næsten perfekt. Jeg drømmer om at skifte alt vores børneservice ud med det her. Først og fremmest indeholder det ikke PCP pentachlorophenol, PVC, phthalater og BPA samt formaldehyd, hvilket er meget vigtigt for mig. For det andet så er det bare ideelt til børn. Både den dybe og almindelige tallerken har høje kanter, hvilket er et must, hvis man ikke vil have mad på gulvet. Koppen som medfølger sættet her er perfekt i størrelsen til små hænder. Jeg har dog også en anden kop fra Filibabba, som jeg har fået fra LittleHappy.dk, og den er desværre større, så det er værd at være obs på. Men den her nye model er som sagt virkelig god. Bestikket er også godt. Det har en rigtig god facon, som gør maden nem at få op. Vi er rigtig glade for skeen. Bambusgafler bliver jeg aldrig helt fan af. Det er selvfølgelig en fordel at de ikke er så skarpe ift. sikkerhed, men noget mad bliver lidt besværligt at få op, desværre. Alt i alt et fantastisk spisesæt, som måske lige skal suppleres med nogle metalgafler.

Hvalen Christian natlampe
Endnu en ting fra Filibabba, som jeg skal have købt en mere af, er denne fine hvallampe fra Filibabba. Det er simpelthen den bedste natlampe. Jeg købte den primært fordi, jeg synes, den var sød, men den kan meget mere, end jeg lige havde tænkt over. Den kan lyse med forskellig kraft og kan også skifte farve og gøre lyset ekstra hyggeligt. Den har ikke ledning og kan tilmed lades op. Det fungerer virkelig godt, da vi har dårlige erfaringer med batteridrevne lamper. Der er i øvrigt lavet en stor version i hård plast med ledning og lysdæmper på, og vi går og venter på en mellemstor version, som skulle komme snart.

Bæredygtige træklodser
De her klodser er simpelthen så søde og så er de tilmed bæredygtige. De har bogstaver og søde figurer på, og så kan de samles til to fine puslespil – se billedet herover. Ungerne er rigtig glade for dem. Jeg syntes umiddelbart, at de virkede ret glatte, men det har ikke forhindret Aura på 1 år i at stable dem alle til et højt tårn, så i praksis betyder det altså ikke noget.

Drømmefanger
Den her drømmefanger med stjerner i filt er super flot og dekorativ. Hector havde en klassisk drømmefanger med fjer før, men jeg savnede en der var lidt større. Den her passer bare helt perfekt, og Hector har flere gange udtrykt, hvor glad han er for den. Det synes jeg, virkelig er sjovt, at en på 3 år (som han var dengang) kan sætte pris på en vægdekoration. Vi har også snakket en del om, at den skal forhindre onde drømme, måske er det derfor, han er elsker for den.

 

Det var alt for nu.

Hokus, pokus, filiokus filiorum til vi ses igen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritter fra Filibabba