"Cars" temafødselsdag

“Cars” temafødselsdag

I fredags fyldte vores store dreng 3 år. Hold nu op, hvor er det vildt, at han allerede er så stor. Jeg kan slette ikke fatte det. På den ene side, husker jeg fødslen, som var det igår, og på den anden side, føles det som om, han altid har været i vores liv.

dsc_3993

Han havde en skøn fødselsdag. Vi havde pyntet fint op med balloner og serpentiner. Om morgenen sang vi fødselsdagssang, og Hector fik sine gaver fra os.

dsc_3917

dsc_3909

Han var i vuggestuen sammen med sin far, for at dele ud til vennerne. Rami tog ham med hjem igen, så han kunne bruge dagen med hans lillesøster og jeg. Det var super hyggeligt, og om eftermiddagen fik vi besøg af børnenes reservebedste, Anita. Det var egentlig meningen, vi skulle spise kage der, men tidsplanen skred lidt. Rami og jeg skulle lave mad og pynte lokale op til dagen efter, så vi smuttede lige et par timer, mens Aura sov, og Hector legede med Anita. Senere fik vi aftensmad og kage, og Hector var meget glad. Da ungerne var blevet puttet, gjorde vi det sidste klar til festen, og jeg var først færdig med at bage cupcakes kl. 23. Pyha så kunne vi endelig flade ud foran fjerneren og se X-factor finalen.

30173789_10156389412334662_1654503016_o

Næste dag var alle heliumballonerne faldet ned, da vi kom til lokalet. Latex balloner holder kun helium i 6-7 timer, så vi skulle ikke have sat dem op om aftenen. Det husker vi lige til næste gang. Jeg skyndte mig at købe flere balloner, men der var desværre ikke så meget helium tilbage. Resultatet blev nu okay, for vi bandt ballonerne fast rundt omkring i stedet. Folieballonerne fra Kalaskongen.dk og Mintemafest.dk holdte helium i flere dage. Den fra Søstrene Grene holdte dog under 12 timer.

dsc_4023McQueen tallerkner og servietter fra Kalaskongen.dk

Gæsterne ankom kl. 13, og Rami havde lavet en lækker buffet.

Menu:

  • Flute med tunmousse
  • Frikadeller
  • Pizza
  • Madpandekager
  • Pastasalat med kylling
  • Bønnesalat
  • Grøn salat
  • Tortillinis i pesto
  • Tapas
  • Ost og kiks

dsc_4025

dsc_4037

Derudover var der snacks og frugt. Frugten blev serveret i høje glas på et sort underlag, så det lignede et trafiklys, når man så det oppefra. Som snacks serverede vi skruer, blandede chips og popcorn i krus, og hvor der blev skrevet hhv. skruer, bolte og møtrikker på. Mærkaterne havde jeg selv lavet og sat på med dobbeltklæbende tape.

dsc_4029

dsc_4032Dug, krus, bildækdekoration og pokal fra Minetemafest.dk // vejbane fra Sebra

I en stor beholder havde jeg blandet hyldeblomstsaft, danskvand, økologiske citroner, isterninger samt blå frugtfarve. På fronten havde jeg sat et mærkat, hvor der stod kølervæske. Det smagte dejlig frisk, og børnene var vilde med det. Der var selvfølgelig sugerør til med biler på.

dsc_4098Beholder fra Notre Dame // sugerør og tallerkner fra Kalaskongen.dk

Den flotte lagkage fik vi fra Cakelicious Copenhagen. Den var med chokoladebunde samt hindbær- og appelsinmousse, og den smagte fantastisk. Derudover havde jeg selv lavet cupcakes, som var banankage med masser af chokoladestykker. Det er en af vores favoritter herhjemme. På toppen af hver cupcake var der frosting samt et McQueen billede lavet i sugarpaste.

dsc_4095Kage fra Cakelicious Copenhagen

Dagen var så vellykket! Hector var super glad – dog også lidt overvældet. Det var skønt at kunne samle så mange fra begge familier. Vi havde kun fået få afbud, og vi var derfor 33 personer. Det resulterede selvfølgelig også i et overflod af gaver. Heldigvis var det en god blanding af legetøj, bøger, puslespil, farver og tøj. Aura tog en laaang lur, men klarede ellers dagen og de mange mennesker rigtig godt, på trods af, at hun er lidt af en mors pige.

dsc_4074

dsc_4060

Søndagen blev brugt på at lege med alle de nye ting og nyde det smukke vejr. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre weekend.

Hvis I står og skal holde en fødselsdag med “Cars” tema, får I her lidt billeder fra fødselsdagen sidste år. Her kørte vi nemlig lyseblåt “Cars” tema. Vi havde bl.a. lånt et vejskilt samt nogle reservedæk, som en del af udsmykningen. Ved hver kuvert havde jeg foldet en serviet som en bestiklomme og sat papir omkring med værktøjslogo. Jeg havde selv lavet lagkage med hjemmelavet fondant og købt et sugarpaste billede og lagt på. Derudover var der cupcakes, trafiklys frugtspyd, frugtbiler og snacks. Snacksene var anrettet i høje glas, hvor der stod hhv. møtrikker (chips), dæk (lakridsruller) og startkabler (slikstænger) på.

dsc_7397

dsc_7399

dsc_7412

skaermbillede-2018-03-13-kl-10-44-21

 

Jeg ved i øvrigt, at folk tit mangler inspiration til ønskesedlen, så her får I lige en liste over Hectors gaver:

  • Paw Patrol robothund
  • Cars bil rat
  • Biler
  • Pandaklub medlemsskab
  • Bøger
  • Malebøger
  • Farver
  • Fingermaling
  • Perler
  • Pluspluser
  • Puslespil
  • Badelegetøj
  • Brio tog + tilbehør
  • Legemad i træ med velcro
  • Knive til madlavning
  • Forklæde
  • Guitar
  • Shcleich dyr
  • Gulvmoppe med kost
  • Blaze lysridder
  • Drage med ridder
  • Tøj
  • Gavekort

Andre forslag kunne være:

  • Løbecykel
  • Cykel
  • Sækkestol
  • Legebord
  • Legekøkken
  • Købmand
  • Kasseapparat
  • Brætspil
  • Lego
  • Magformers
  • Mikrofon
  • Trommer
  • Paw Patrol legetøj
  • Cars legetøj
  • Garage/parkeringshus

Det var alt for denne gang. Der kommer også et indlæg om snacks til uddeling i vuggestuen, men det må I have til gode lidt endnu.

Hokus, pokus, filiokus filiorum til vi ses igen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Cars" temafødselsdag