Herobility

Herobility

// Sponsoreret indlæg //

Jeg er for nylig blevet ambassadør for Herobility, som er et svensk firma, som producerer sutteflasker, drikkedunke, termokander, babykopper og sutter. Det er et datterselskab til SmartShakes, som er yderst populært på Fitnessmarkedet. Deres produkter er lavet af genanvendeligt materialer og udover at indtænke miljøet i deres produkter, støtter de også velgørenhed. Hver gang der sælges en HeroBottle, plantes et træ via organisationen Trees for the Future samtidig med at der doneres 5 SEK til non-profit organisationen the World Childhood Foundation.

At være ambassadør betyder, at jeg spreder budskabet om Herobility bl.a. ved at tage og dele billeder af produkterne. Til gengæld får jeg en rabatkode, som jeg kan dele med mine følgere på Instagram og her på bloggen. Når du køber tre produkter hos Herobility, så kan du spare 20% ved at bruge kode: “Sarahisabellas20”. Derudover har jeg testet nogle af deres produkter, og det vil jeg gerne give jer en fuldstændig ærlig anmeldelse af.

HeroBottle 340 ml

Jeg blev faktisk overrasket over, hvor stor denne flaske er, men størrelsen er rigtig god, når man fx er på tur her i varmen, og skal have godt med vand med til den lille. Den fås desuden i to mindre størrelser. Flasken har et net indeni, som forhindrer klumper, når man blander mælken, hvilket fungerer godt. Man kan samtidig tage silikonedelen af, inden man omryster, så der ikke dannes klumper heri. Man skruer bare låget direkte på flasken uden af sætte tuden på. Silikonedelen skulle være naturligt formet som et bryst og have en facon som gør, at mælken ikke løber i mundvigen. Tuden som medfølger er størrelse large, men forskellige størrelser kan tilkøbes. Flasken har desuden anti-coil system, som skulle gøre at barnet ikke sluger luft. Dette levede flasken op til, da vi ikke havde spild, og Aura ikke havde brug for at bøvse efterfølgende. Aura er 11 måneder, og jeg skal ikke kunne sige, hvordan det forholder sig hos mindre børn, som ofte er mere følsomme mht. luft i maven. Det største minus ved flasken er dog, at mælken løber forholdsvis hurtigt. Aura er vant til at ligge og blive træt, mens hun sutter på flasken, men med denne flaske er mælken drukket på den halve tid, hvilket resulterer i, at hun ikke falder i søvn, men i stedet skriger efter mere. Dog kan det også have sin fordel, hvis man gerne vil have barnet skal drikke færdigt inden det falder i søvn eller, hvis man har vand med på tur. Med flasken følger en lille beholder, hvor man kan opbevare snacks, og denne kan tilmed være inde i flasken. Designet er flot, og det er en lækker kvalitet. Aura kan sagtens selv holde flasken, når hun ligger og drikker, også selvom det er den største, hun har.

HeroSippy 140 ml

Denne kop er det største hit herhjemme. Aura elsker den simpelthen. Den står stabilt på bordet, er nem for hende at holde i og drikke af selv. Det vigtigste er, at den er helt tæt og uden problemer kan være med i tasken, i modsætning til andre lignende kopper vi har haft. Man kan også bruge den som snakskål, da den har en bred åbning, som børnenes små fingre sagtens kan nå ned i. Den er tilmed sød med den lille rævehelt på og små fødder under.

HeroTermos 300 ml

Termoflaksen virker rigtig lækker og solid, og så er den super flot. Jeg har vagt den i lyserød og den er lidt mere babylyserød ift. sutteflaksen og drikkekoppen, som er mere hot pink. Den har to hældefunktioner. Man kan tage det første låg af og hælde gennem nogle små hulle, eller man kan tage begge låg af og bare hælde direkte fra flasken. Det virker fint, men jeg synes ikke, der er meget forskel på de to funktioner. Den skulle kunne holde drikken hhv. varm eller kold i op til 10 timer. Så længe har jeg dog ikke ladet den stå ude, men jeg kan stå inde for, at den holder sig kold i 7 timer.

Det var alt for nu. Jeg håber, I har lyst til at prøve Herobility, for min oplevelse har kun været positiv.

Hokus, pokus, filiokus filiorum til vi ses igen!

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Herobility